top of page

AALEKISTEN

Feel at Home When You're Away

Fri WiFi

Fuldt møbleret

Fri parkering

Regngøringsservice

AALEKISTEN

 

450 m2 stort helårshus på Mors udlejes.

20 Sengepladser.

  Stort helårshus ved den lille havneby Thissinghuse udlejes på uge, weekend eller dagsbasis. Med 450m2 er sommerhuset eksempelvis velegnet til den store familie, fætter-kusine-fester såvel som små konferencer og foreningssammenkomster. 

 

Huset ligger ugeneret med en fantastisk udsigt over egen sø til den ene side og Limfjorden til den anden. Udsigten kan nydes fra en af husets tre altaner, som vender henholdsvis øst, syd og vest. Hovedhuset rummer 20 faste sovepladser med mulighed for 5 gæstesenge. 

  

Hovedhuset er omgivet af store græsplæner, som giver mulighed for bl. a. boldspil og andre udendørs aktiviteter. Der er opsat fodboldmål. Desuden findes der en sandkasse og et gyngestativ til de yngste på ejendommen.

  Der er egen bådebro i søen, hvor der ligger 2 robåde, 3 og 5 personers kanoer,  3 havkajakker, 1- og 2 personers sit-on-top kajakker samt en ældre vandcykel. 

Alt til fri afbenyttelse i søen og på fjorden. Det giver mulighed for hyggelige picnic ture  på Limfjorden. Der er ca. 10  redningsveste til fri brug.

Det er tilladt for børn og barnlige sjæle at fiske skaller i søen. Der kan endvidere tilbydes fiskeri på ørred og helt i søen, men kun efter særlig aftale.

 

Da fuglelivet i og omkring søen er helt unik, kan fugleinteresserede / ornitologer få en helt særlig oplevelse  med et ferieophold på Aalekisten. Ikke mindre end 78 arter er registreret i området, hvor der blandt andet kan ses isfugl, rørdrum, skestork og stor regnspove. Den sky odder ses også jævnlig, endda helt tæt på huset. Hele området med søen ( Søndervig ) Glomstrup Vig, Thissing Vig og øen Agerø er udlagt til natura 2000 område.

bottom of page